Øvelse gør mester

Kvalitetstræning i optimale omgivelser
Flyt dit golfspil til et nyt niveau, og få løbende feedback. En bred vifte af lektionstyper giver mulighed for at få undervisning i alle spillets facetter.

Golf Akademi Esbjerg er ansvarlig for træning af begyndere, juniorer, motionister, elitespillere samt professionelle golfspillere i Esbjerg Golfklub.

Vi har ambitioner på vegne af dig, der ønsker at opnå endnu bedre mental balance på golfbanen, langt større spilleglæde og meget lavere score efter målrettet træning med assistance fra vores pro’er.

Målene er for langt størsteparten af golferne at nedsætte deres handicap, få mere længde og stabilitet på deres slag, opnå bedre slag i det korte spil rundt omkring green og spare mange slag på green.

Derfor er træning så vigtigt, og af samme grund byder Golf Akademi Esbjerg på kvalitetstræning i optimale omgivelser.

Personlig træning

Bliv en bedre golfspiller med personlig, målrettet træning. Individuel træning hjælper dig med at rette fokus mod kun dit spil. Du arbejder alene sammen med træneren og tager udgangspunkt i et specifikt emne, situation eller detalje. Variationen af undervisningsmodulerne er stor, og der kan bookes alt fra en traditionel lektion à 20 eller 40 minutter til undervisning med video, Trackman eller endda en banelektion, så du kan rette op på dine slag og komme videre med dit spil. Hvis du ønsker en banelektion, skal du være opmærksom på også at booke en teetid på banen.

Trackman er en dansk opfindelse og bruges i hele verden af både golftrænere og -spillere.  Golfsimulatoren giver mange forskellige informationer, både tal, video og grafik af golfslaget. Med Trackman får du undervisning med dine egne, helt unikke tal. Dvs. at radaren måler alt, hvad der sker med bold, skaft og køllehovedet. Når du slår en bold, kommer alle slagets tal op på en skærm, så du kan se, hvad der sker, og få en forklaring på, hvorfor du slår som du gør. Groft sagt får du alt på nær en forklaring på, hvad du skal lave om på. Det er så trænerens opgave.

Custom Fitting hjælper dig til at opnå dit potentiale, så du kan slå flere gode slag. Vi alle har brug for forskelligt golfudstyr for at spille godt. Udbuddet af køllemodeller, skaft og greb bliver hele tiden større. Disse elementer kan have en indflydelse på dit spil.  Om du har en slice fra tee du ikke kan komme af med, så kan en draw-baseret driver hjælpe dig. Er din boldflugt for høj, kan graderne ændres, så din boldflugt kan blive lavere. Det kan også være, du er for høj til standardlængden på jern. Alt dette er synligt med en custom fitting.

Du har sikkert ofte hørt, at custom fitting ikke er for begyndere. Det passer ikke. Alle kan have gavn af en custom fitting, så længe man har et nogenlunde ensartet sving. Alt udstyr i din bag skal passe til din krop, fysik og dit sving – uanset niveau og handicap.

I vinduet nedenfor kan du booke træning hos enten Ben eller Nicolai.

Holdtræning

Holdtræning er populært og giver deltagerne ro og kontinuerlig udvikling i et lærerigt, inspirerende og målrettet forløb. Man spiller sammen med andre og får således også et fast miljø og socialt aspekt.

På en holdtræning kan vi træne netop det, som du og dine golfkammerater har lyst til. Der er plads til 4-6 personer pr. hold, og der trænes 60 minutter pr. gang. Tag gerne en lektion med din PGA-pro og andre spillere med samme ønsker som dig, så I sammen kan gennemgå ønsker til forbedringer.

Firmatræning

Der er en god mulighed for at skabe gode relationer med sine kollegaer og samtidig blive bedre til golfen.

En hyggelig, sjov og udfordrende dag med dine kollegaer eller kunder på golfbanen med instruktion og konkurrence. Og samtidig en inspirerende måde at stifte bekendtskab med golfspillet på. Tag dine kollegaer, kunder eller venner med ud og prøv kræfter med spillet på en ny og sjov måde. Perfekte rammer kan bidrage til at skabe en dejlig dag i golfens tegn.

Træningsforløb

Vi tilbyder træningsforløb af forskellig varighed, hvor du på små hold får ugentlig træning.
Læs mere om forløbene samt tilmelding her.

Menu