Bestyrelsen i Esbjerg Golfklub

Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen og repræsenterer medlemmerne
Bestyrelsen er berettiget til at handle og optræde på klubbens vegne med bindende virkning for samme i alle anliggender. Bestyrelsens beføjelser fremgår af vedtægterne for Esbjerg Golfklub, beskrevet i §11

Bestyrelsens beføjelser fremgår af vedtægterne for Esbjerg Golfklub, beskrevet i §11. Bestyrelsen forestår ledelsen af klubbens anliggender. Generalforsamlingen vælger klubbens formand og 4 andre bestyrelsesmedlemmer samt 2 bestyrelsessuppleanter.

Valgbar til bestyrelsen er alle stemmeberettigede, myndige medlemmer. Dog er medlemmer, der er økonomisk afhængige af eller indtager en lønnet stilling i klubben, ikke valgbare til bestyrelsen. Formanden, 4 bestyrelsesmedlemmer samt 2 bestyrelsessuppleanter vælges for en 2-årig periode, således at der på hver generalforsamling vælges 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 bestyrelsessuppleant. Genvalg kan finde sted.

For at kunne vælges som bestyrelsesmedlem på en generalforsamling, skal vedkommende være til stede eller have afgivet skriftlig accept på at modtage valg.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand og kasserer og nedsætter de nødvendige udvalg. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Ved formandens forfald fungerer næstformanden som formand. I tilfælde af yderligere vakance kan bestyrelsen supplere sig selv indtil næste generalforsamling.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede. Alle spørgsmål afgøres ved almindelig stemmeflerhed. Over bestyrelsens forhandlinger føres protokol.

Bestyrelsen er berettiget til at handle og optræde på klubbens vegne med bindende virkning for samme i alle anliggender. Til anlæg af ny bane, køb eller salg af fast ejendom kræves dog et generalforsamling-samtykke. Bestyrelsen er med generalforsamlingens bemyndigelse berettiget til at søge adgang for klubben til at drive beværtning med ret til udskænkning.

Bestyrelsen fastsætter greenfee-takster samt vedtager eventuelle rabatordninger.

For de af bestyrelsen på klubbens vegne tegnede forpligtelse hæfter alene klubbens formue. Klubben tegnes af formanden og næstformanden i forening eller en af disse i forening med kassereren. Foreningens formueforhold varetages af en anerkendt bankforbindelse, som vælges af bestyrelsen.

Kontakt os gerne
Birgitte Jensen
Formand
Kontakt os gerne
Steen Christensen
Næstformand
Kontakt os gerne
Jan Toustrup
Kasserer
Kontakt os gerne
Birgith Andersen
Bestyrelsesmedlem
Kontakt os gerne
Joan Hummelshøj
Bestyrelsesmedlem
Menu