Start til golf sammen med andre

At starte til golf sammen med andre giver et værdifuldt fællesskab, som kan fortsætte resten af dit golfliv
I Esbjerg Golfklub tilbyder vi tre forskellige begynderhold. Du kan derfor starte dit nye golfliv op når som helst i løbet af sæsonen

Hvis du ønsker at komme i gang med at spille golf, kan du tilmelde dig et af vores tre begynderhold. Her erhverver du dig dit golfkørekort, du stifter bekendtskab med golfspillet, og du møder andre nye golfspillere. På den måde får du opbygget et socialt fællesskab, som er værdifuldt for et godt golfliv.

Til hvert begynderhold er der udarbejdet et forløb, hvor du undervises i golfreglerne og i, hvordan du færdes på banen. Desuden får du træning af tekniske færdigheder. Alt dette foregår i samspil med dine instruktører og dit hold.

Den tekniske del af golfspillet står vores golftrænere klar til at hjælpe dig med. Du får fællestræning sammen med dit hold samt fire individuelle lektioner. Booking af disse lektioner foregår via Golfbox, som du får log in til.
Både dine instruktører, trænere samt klubbens administration står klar til at hjælpe dig gennem hele forløbet.

Under hele begynderperioden kan du til enhver tid bruge golfklubbens træningsfaciliteter. Du kan derfor hurtigt komme godt i gang med din nye hobby.

I 2019 starter vi nye begynderhold op på følgende datoer:

7. marts 2019

2. maj 2019

15. august 2019

Er du interesseret, kan du tilmelde dig via dette link og efterfølgende downloade et program for netop dit hold. Omtrent en uge før opstart, vil du modtage yderligere information vedrørende dit forløb.

Har du uddybende spørgsmål, eller ønsker du personlig vejledning, er du velkommen til at kontakte os. Vi står altid klar til at hjælpe dig.

Kontakt os gerne
Charlotte Kenne
Frontdesk assistent
75269219
Menu