Top Nordic samarbejdet

Bestil din tid via Top Nordic og spil gratis
Med Top Nordic samarbejdet får du en helt unik mulighed for at spille fantastiske baner - helt gratis!

Esbjerg Golfklub samarbejder med flere af de større klubber i Norden under navnet Top Nordic Golf. Som fuldtidsmedlem af Esbjerg Golfklub har du muligheden for at spille på flere af de bedste baner i Norden helt gratis. De klubber som er med i dette samarbejde, ligger geografisk spredt og holder alle samme høje standard. Klubberne deler det samme syn på service og høj medlemspleje, hvilket giver de respektive medlemmer nogen rigtig gode muligheder for at spille på andre baner. Klubberne i mellem er der opbygget et netværk og et fællesskab, hvor klubbernes personale kan spare med hinanden og få nye ideer og inspiration.

Vi opfordrer alle vores medlemmer til at besøge banerne og benytte sig af tilbuddet. Dette tilbud gælder for alle fuldtidsmedlemmer af Esbjerg Golfklub.

Hvordan booker jeg tid på banerne?

  • Booking sker gennem siden www.topnordicgolf.bokamera.se
  • Maks antal spillere fra samme klub pr. dag er fire.
  • En spiller kan kun spille to runder på en bane i løbet af en 7-dags periode.
  • En spiller kan maks spille fire runder i samme Top Nordic klub samme sæson.
  • Alle bookninger skal laves minimum 5 dage før spilledato

OBS! Det er ikke muligt at gøre brug af Top Nordic ved spil i Odense Eventyr Golfklub eller Silkeborg Ry Golfklub, da klubberne geografisk ligger for tæt på Esbjerg. Derfor har vi en gensidig aftale med disse klubber om at vores medlemmer spiller til halv pris hos hinanden. Booking sker på almindelig vis gennem GolfBox.

Menu