Vil du gerne starte med at spille golf?

I Esbjerg Golfklub er det både sjovt, sundt og seriøst at spille golf
Vi sætter stor pris på at yde den bedste service for vores medlemmer. Du kan derfor starte med at spille golf i Esbjerg Golfklub lige når det passer dig.

Et prøvemedlemskab varer 2 måneder fra indmeldelsesdatoen og koster kr. 1.499,-. I denne periode indføres du i de basale regler samt tekniske færdigheder, der sammen skaber rammen om den gode oplevelse som ny golfspiller.

Med et prøvemedlemskab i Esbjerg Golfklub kan du frit benytte vores træningsområder, hvor du har mulighed for at øve forskellige former for spil. Du får også fri adgang til vores par 3-bane. Når trænerne vurderer at du er klar til det, må du desuden også spille på vores 18-huls Myrtue-bane.

Begynderforløbet er planlagt så der ugentligt er både fællestræning samt spil på hhv. par 3-banen og Myrtue-banen.
Det forventes ikke at man kommer til alle gangene i programmet nedenfor, men der ligger aktiviteter både i hverdagene og weekenden, så det skulle være muligt at få noget til at passe ind i kalenderen. Foruden teknisk træning og spil er der to gange med regelundervisning i løbet af prøveperioden, som også kommer til at ligge både hverdag og weekend.

Når du er færdig med prøveperioden og har erhvervet dig dit “golfkørekort“, er du klar til at blive fuldgyldigt medlem af Esbjerg Golfklub. På kontoret er vi altid klar til at hjælpe dig med at finde det medlemskab, der bedst tilgodeser dine behov.

Når du har meldt dig ind i klubben, vil du efterfølgende modtage dit medlemskort af Dansk Golf Union. Ved indmeldelse får du desuden 5 individuelle træningslektioner ved en af vores pro-trænere.

Hvis du ikke selv har udstyr, kan du i hele prøveperioden låne et golfsæt af klubbens golfshop B&J BetterGolf.
Hvis du selv har udstyr, eller evt. lånt noget, står vores trænere altid klar med råd og vejledning i forhold til dette.

Vi starter begynderhold op den første mandag i hver måned fra marts til september.
I 2021 starter vi begynderhold op på følgende datoer:

1. marts
5. april
3. maj
7. juni
5. juli
2. august
6. september

Hvis du er interesseret i at starte på et af vores begynderhold, kan du tilmelde dig her.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Esbjerg Golfklub.

Kontakt os gerne
Charlotte Kenne
Frontdesk assistent
75269219
Menu