Nyhedsbrev uge 46

Læs ugens nyhedsbrev her
Det er tid til Black Friday og julefrokost. Læs også om momsrefusion og golfrejse.

Black Friday i proshoppen

Fredag den 25. november er det Black Friday, og i den anledning vil der være gode tilbud i prohoppen hele dagen. Like begivenheden på klubbens Facebook-side, og hold dig opdateret om eventet.

Restaurant JC’s julefrokost

Lørdag den 3/12 fra kl. 18.00-01.00 inviterer Restaurant JC til hyggelig julefrokost med lækker mad, musik samt hyggeligt samvær.
Læs mere om arrangementet samt menuen her.

Ønsker du at bestille mad ud af huset til din julefrokost, så har Jan & Chi en lækker menu klar. Se mere her.

Kontaktoplysninger i GolfBox

Har vi dine rigtige kontaktoplysninger i GolfBox? Hvis ikke det skulle være tilfældet, kan du nemt opdatere dem, hvis du logger på GolfBox på internettet. Her vælges blot ‘Ret profil’ under ‘Min forside’. Det er ikke muligt at rette i app’en.
Tjek gerne både om telefonnummer, mailadresse og postadresse er korrekte.

Golfrejse til Spanien 2023

Hvis du vil med på klubtur til Spanien næste år, så sæt kryds i kalenderen fra d. 21/3 – 28/3 2023. Her går turen nemlig til Iberostar Royal Andalus ved Cadiz, hvor den står på spil og træning ved Ben og Frederik samt en masse hyggeligt samvær. Læs mere om turen her.

Hjælp til momskompensation

Ligesom tidligere år vil vi gerne bede om din hjælp til en besparelse på vores momsudgifter. Du kan hjælpe ved at give et gavebeløb på kr. 200,-
Er der nok der bidrager, kan det skaffe Esbjerg Golfklub i omegnen af kr. 100.000! Men vi er desværre ikke helt i mål endnu, og det er her golfklubben har brug for din hjælp.

Esbjerg Golfklub er som forening delvist momsregistreret. Det betyder at vi blandt andet er fritaget for moms på kontingent og greenfee.
Omvendt har golfklubben kun delvis fradrag for klubbens samlede momsudgift. I Esbjerg Golfklub refunderes ca. 6-7% af momsudgiften. Det betyder at klubben årligt betaler i størrelsesordenen kr. 300.000 – 400.000 i moms, som der ikke er fradrag for.

Du kan læse mere her om tiltaget og hvordan du kan hjælpe klubben.
Vi er evigt taknemlige for den hjælp vi får!

Deadline for ændring af medlemskab

Husk at eventuelle ændringer af medlemskab, jævnfør klubbens vedtægter (læs mere her), skal meddeles kontoret skriftligt senest den 1/12 med virkning for den følgende sæson. Ellers fortsætter kontingentet i 2023 uændret.
I 2023 lancerer vi desuden to nye medlemskabstyper: weekend-medlemskab og 9-hullers medlemskab. Læs mere her.

Menu