Esbjerg Golfklubs Company Day 2026

Fredag den 19. juni samles 128 deltagere fra 32 virksomheder til Esbjerg Golfklubs Company Day 2026.

Company Day er meget mere end en golfturnering. Det er en dag, hvor virksomheder mødes omkring relationer, netværk, oplevelser og fællesskab i nogle af Vestkystens bedste rammer for golf.

Vi glæder os til at byde velkommen til den største udgave af Company Day siden 2021 og en dag fyldt med gode oplevelser både på og uden for banen.


Startliste og Livescore

Se dette års startliste: Se startliste her

Følg stillingen gennem hele dagen:

Livescore fra banen

Livescore Nærmest Hullet

Livescore Bang & Olufsen Challenge

Livescore vises samtidig på klubbens infoskærme.

Holdturneringen spilles som en Sokrates-turnering, hvor de tre bedste scorer på hvert hul tæller til holdets samlede resultat.

Samtidig afvikles en individuel turnering opdelt i to lige store rækker.


Dagens program

08.00 – Morgenmad og registrering

08.30 – Velkomst og briefing

08.45 – Opvarmning og Bang & Olufsen Challenge på Trackman Range

09.30 – Gunstart på Marbæk by NorSea

Hul 13 – fra kl. 09.30
Kjær & Sommerfeldt Rosé Bar og BoBedre Lounge

Hul 17 – fra kl. 09.30
Carlsberg Ølstue og BoBedre Lounge

Hul 9/10 og 1/18 – fra kl. 10.00
Forkælelser fra Restaurant Von Lauenborg

Baneservice – fra kl. 10.00
Kørende baneservice og forplejning under hele runden.

Ca. kl. 15.00 – Grillbuffet på terrassen ved Restaurant Von Lauenborg

Ca. kl. 16.00 – Live musik og Store Verden Challenge

Ca. kl. 17.00 – Præmieoverrækkelse

Tider efter runden er vejledende og afhænger af spillets afvikling.


Bang & Olufsen Challenge

Inden dagens gunstart får alle deltagere mulighed for at deltage i Bang & Olufsen Challenge på Trackman Range.

Konkurrencen spilles på Marbæk by NorSea hul 9, hvor hver deltager slår tre slag. Det bedste af de tre slag er tællende til konkurrencen. Har man ikke en Trackman Golf profil i forvejen kan den med fordel oprettes inden fredag. Mere info herom kan ses på denne side.

Har du en Trackman Golf profil kan du tilmelde dig eventet via dette link: Tilmelding Bang & Olufsen Challenge

De tre bedste deltagere præmieres ved dagens præmieoverrækkelse.

1. præmie er sponsoreret af Bang & Olufsen, mens øvrige præmier er sponsoreret af Titleist og Carlsberg.


Store Verden Challenge

Når dagens runde er afsluttet, fortsætter konkurrencen på terrassen.

Store Verden Challenge spilles mod 18. green på Marbæk by NorSea, hvor deltagerne får mulighed for at teste præcisionen under lidt andre forhold end tidligere på dagen.

Der spilles tre kvalifikationsrunder af 30 minutters varighed. Vinderen af hver runde kvalificerer sig til finalen.

Tre slag kan købes for kr. 150,- via MobilePay.

Hele overskuddet fra konkurrencen går ubeskåret til Esbjerg Golfklubs juniorarbejde.

Vinderen af finalen modtager en safari oplevelse til en værdi af kr. 14.990,- sponsoreret af Store Verden.


Praktisk information og Taxakørsel

Træningsbolde til opvarmning og Trackman Range kan trækkes via kode sendt direkte til alle deltagere.

Der er mulighed for bad og omklædning i klubhuset.

Scorekort og relevant deltager information ligger klar ved ankomst.

Restaurant Von Lauenborg tilbyder koordinering af taxakørsel til Esbjerg Midtby i tidsrummet mellem kl. 18.00 og 22.00. Der vil være mulighed for 2 stop på vejen mod midtbyen. Minimum 5 personer, pris pr. person 75,-.

Kan bookes fra nu og senest inden gunstart kl. 09.30. (Tlf.: 26885550)

Tak til vores Eventpartnere 2026
År Tidligere vindere af Company Day
2013 B&J BetterGolf I/S
2014 B&J BetterGolf I/S
2015 BoTjek
2016 Handelsbanken
2017 HTH Erhverv Syd
2018 Share IT
2019 John Josefsen A/S
2020 TEKT Arkitekterne
2021 Share IT
2022 Globe Malerfirma
2023 Erik Andersen A/S
2024 Share IT
2025 HKS Ejendomsselskab ApS
Skal din virksomhed også med på listen
Tilmeld jeres hold til 2027
Menu