Turneringsgolf på alle niveauer

KOM LAND OG RIGE RUNDT MED GOLF
At komme ud at spille golf med andre giver mulighed for at knytte bekendtskaber i og udenfor klubben samtidig med at man udvikler sit spil.

Esbjerg Golfklub tilbyder juniorerne deltagelse i forskellige former for turneringer både på hjemmebane og diverse andre baner rundt omkring.

Klubben betaler deltagergebyr for langt de fleste relevante turneringer. Hvis man er i tvivl om hvorvidt man er klar til at spille disse turneringer, så spørg en af klubbens trænere.

Tilmelding til alle turneringer foregår elektronisk gennem Golfbox eller via klubbens turneringskalender nederst på siden.

Herunder en gennemgang af de forskellige slags tilbud:

Turnering Målgruppe Koncept
Fredagsgolf For alle juniorer uanset erfaring og niveau. Det bedste sted at få sine første erfaringer på stor bane, men vi opfordrer alle juniorer inklusiv elitespillerne til at deltage. Vi spiller hver 2. fredag i løbet af sæsonen med start kl. 1630. Der spilles 9 huller på stor bane eller et par runde på par 3 banen, hvis man endnu ikke er klar til den store bane. Begyndere bliver blandet med mere erfarne spillere. Dels for at lære spillet, men også for at styrke de sociale relationer blandt juniorerne.
RAJT (Ribe Amts Junior Tour) For spillere der er komfortable med at gå 9 huller på stor bane og har handicap på max 54. Efterhånden som man kommer ned i handicap, går man over til at spille 18 huller. Elitespillere kan også deltage. Der spilles 5-6 turneringer årligt på baner i det gamle Ribe Amt, så der er ikke langt at køre. Et godt sted at starte med at spille på fremmede baner og lære spillere fra andre klubber at kende. Der spilles med fuldt handicap, og det sociale er et vigtigt element, både hvad angår at skabe sammenhold blandt klubbens egne juniorer og på tværs af klubberne.
D-Tour, Makker Cup, Girls Only Tour, Vinter Tour For spillere på alle niveauer. Vi anbefaler disse turneringer særligt til dem som har spillet nogle RAJT-turneringer. Turneringer afholdt i DGU-regi rundt omkring i Region Syddanmark. Der spilles lidt forskellige formater, men altid med handicap.
Ranglisteturneringer Erfarne spillere på eller nær eliteniveau. Der er adskillige turneringer rundt om i hele landet. Der spilles uden handicap, og hvis der er begrænsning på antallet af deltagere, bliver dem med laveste handicap prioriteret.
Rising Stars 2024 En turnering for spillere med handicap mellem 6 og 24. Læs mere om turneringen her
Menu