Træningsmatch mod Odense

Herre divisions holdene testes
Her i den kommende weekend skal vores herre divisions hold stille op mod Odense Golfklub til en træningsmatch

I weekenden får vi besøg af Odense Golfklub, som skal spille en træningsmatch mod vores herre divisions hold.
Her kan du læse, hvad Headpro Ben Tinning siger om den kommende weekend:

"En stor del af vores spillere har været på græs på træningslejren, så er det vigtigt, at de kommer ud i en træningsmatch. Formålet er af få et billede af de sidste finjusteringer, der skal til, før vi atter skal til at spille turneringer. Der er ingen af vores spillere der i år har spillet 2 runder på en dag, så træningsmatchen mod Odense vil give en god indikator for, hvor vores spillere er fysisk. Det gælder om, specielt på denne årstid, at vores spillere holder benene igang, så de netop er klar til sæsonens start. Vi ser frem til en god lørdag, med mulighed for at rotere rundt i vores foursomes og for at kunne se, hvilken sammensætning der fungerer bedst. Odense er et hold med nogenlunde samme niveau som os og med en stor bredde i deres ungdomsafdeling. De er et godt matchup med os, og det vil give muligheden for at kunne presse vores spillere. Det hjælper mig meget som træner, at vores spillere kommer ud og bliver afprøvet, da vi skal kunne sikre os at vores holdsammensætning er den stærkest mulige."
Ben Tinning
Headpro i Esbjerg Golfklub
Menu