Mange golfspillere har på et tidspunkt dyrket en eller anden form for konkurrence-idræt og savner spændingen og intensiteten ved at deltage på et hold. De færreste er dygtige nok til at spille på klubbens hold i Danmarksturneringen, men i Regionsgolf er der plads til alle. Her har alle mulighed for at udfolde sig som deltager i holdspil.
Alle fuldtidsmedlemmer af Esbjerg Golfklub kan repræsentere klubben på et hold i Regionsgolf. Et hold består af 2 damer og 4 herrer, som spiller 1 damesingle, 3 herresingler og 1 mixed foursome.
Regionsgolf er holdsport, når det er bedst. Den enkelte spiller har sin egen match, men resultatet er afgørende for holdets samlede resultat og dermed holdets samlede præstation.
I Regionsgolf spilles der hulspil fra scratch. Der er afregning med det samme for hvert hul der spilles. Hullet vindes, tabes eller deles, og så er det bare videre til næste hul. Det givere en hurtig og glidende afvikling af spillet.
Regionsgolf er en holdturnering for klubgolfere, og det sociale aspekt er vigtigt. Der spilles for “alvor”, men det hyggelige samvær mellem spillerne og hold fra forskellige klubber er bærende og vanedannende.
Turneringen kan følges på regionsgolf.dk, hvor resultaterne af de afviklede kampe løbende registreres.
Stillingen i de enkelte puljer kan følges, og når turneringen når slutspillet, som spilles efter cup-systemet, ses straks hvilke hold der vinder og går videre til næste runde.
Hjemmesiden indeholder desuden al information vedrørende turneringen samt en række værktøjer til hjælp ved afviklingen.
Der spilles i adskilte handicapgrupper i A-, B-, C- og D-rækkerne:
A-rækken: Handicap ikke under 4,5.
B-rækken: Handicap ikke under 11,5.
C-rækken: Handicap ikke under 18,0.
D-rækken: Handicap ikke under 23,5.
For at deltage i A, B, C, D turneringen skal spilleren være fyldt 19 år inden udgangen af det år hvor turneringen afholdes, og desuden være fuldtidsmedlem af Esbjerg Golfklub. Der spilles ikke om op- og nedrykning.
Tilmelding til Regionsgolf her. (Tilmeldingsfrist: 5. januar 2026).
OBS: Denne tilmelding er foreløbig. På baggrund af antal tilmeldte vil klubben melde hold til Regionsgolf-turneringen 2026. Din endelige deltagelse afhænger af om der bliver tilmeldt et hold i den pågældende række.
Tidsplan for turneringen
Puljekampe spilles fra april til juni. Hjemmekampene spilles i 2026 på Marbæk by NorSea.
Slutspilskampe spilles fra august og frem til regions- og landsfinaler i september.
Spillestedet for landsfinalerne skifter mellem Øst- og Vestdanmark.