Tilbud om fysioterapeutisk undersøgelse og behandling

Til dig som går og døjer med smerter i led og muskler
Har du en skade eller problemer i dine led/muskler og måske smerter ved bevægelser, er her et godt tilbud for dig om et forløb hvor du får en fysioterapeutisk undersøgelse og behandling, udført af fysioterapeut-studerende på 3. semester.

Undersøgelses- og behandlingsforløbet er over 4 uger, hvor du møder de studerende én gang ugentligt, om mandagen, den 14/10,  21/10, 28/10, 4/11  mellem klokken 08:00 – 18:00 af cirka en times varighed.

De studerende aftaler det tidspunkt, som passer dig bedst indenfor denne tidsramme.

Tilbuddet er gratis for dig. Til gengæld er det nødvendigt at du kan komme alle 4 mandage.

Forløbet gennemføres under tæt supervision af undervisere og erfarne fysioterapeuter. Det indeholder 2x undersøgelse og 2x behandling/træning inkl. program til din videre træning hjemme.

Sted: Fysioterapeutuddannelsen,  Gang F, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø

Tilmelding:

Du melder dig til, ved at udfylde skemaet som du finder i linket længere nede på siden eller lige her: Tilmeldingsskema og sende det til Birgith Andersen (aban@ucsyd.dk) senest mandag den  17.09.19 og meget gerne tidligere.

Når du har tilmeldt dig, vil du få en bekræftelse på tilmeldingen og senere en mail og sms med mødetid og sted.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Med venlig hilsen

Birgith Andersen
Fysioterapeut og lektor
UCsyd
Degnevej 16
6705 Esbjerg Ø
aban@ucsyd.dk
Tlf.: 72662764

 

Fakta viden:

De fysioterapeutstuderende på 3. Semester er 1,5 år henne i deres 3,5 årige uddannelse. Her er nogle af de fag som de studerende har haft/afsluttet:

Afsluttet med eksamen: 1) Anatomi 2) Funktionel anatomi 3) generel bevægelsesanalyse 4) anatomisk palpation inkl. undersøgelse af led og muskler.

De har gennem studiet haft undervisning i: 1) manuelle teknikker til undersøgelse af led og muskelvæv 2) Fysiologi 3) Træning 4) pædagogik og psykologi 5) sygdomlære 6) sundhedsfremme- og forebyggelse 7) videnskabsteori og metode. De undervises stadig i fagene.

  1. semester afsluttes med eksamen i fysiologi, træningsfysiologi og træning.

 

Underviserne som varetager undervisning, vejledning og supervision i Uddannelsesklinikken er alle uddannet autoriserede fysioterapeuter

og har mange års praksiserfaring, samt meget videreuddannelse i faget.

 

Nedenfor kan du downloade tilmeldingsskemaet skal udfyldes og sendes til Birgith Andersen på aban@ucsyd.dk.

Tilmeldingskema til Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling.

Menu